Kort om mig:
Jeg hedder Bill Kaae og er født i 1967 og dermed op til denne valgkamp 54 år gammel og mener selv jeg står et godt sted i livet med en masse brugbar livserfaring i rygsækken.
Jeg bor i Vejby, hvor jeg også har haft min skolegang tilbage i 70`erne og 80`erne på den lokale skole, der dengang hed Vejby Skole (nuværende Sankt Helene Skole – Vejby afd.). Efter folkeskolen tog jeg en erhvervsuddannelse indenfor detailhandel og var i mine unge dage Filialleder i en del år i en stor tysk forretningskæde.
Det var tider dengang og med fuld fart over feltet fra tidlig morgen til sent aften/nat – for som en del nok husker fra dengang, i slut 80`erne, så opstartede min nu afdøde far Jørgen og jeg sammen et lokalradioprojekt i 1988 (Radio Kattegat) og sammen med de mange frivillige medarbejder på Radio Kattegat blev den hurtigt populær. Radio Kattegat blev en stor succes og der blev brugt mange skønne tider i studierne sammen med vores frivillige team på radiostationen. Til sidste så mange timer, at jeg valgte radiodriften på fuldtid og dette helt frem til udgangen af 2017, hvor en lovændring fra Folketinget desværre betød et stop for radioens drift pga. de nye lovkrav contra en fornuftig drift fremadrettet.
Efter de mange år på Radio Kattegat er jeg i dag tilknyttet det private arbejdsmarked og er ansat i min brors firma.
Tidligere og nuværende bestyrelsesposter:
Jeg var i en periode, tilbage i 80`erne, tilknyttet en bestyrelsespost i Vejby Idrætsforening (skytteafdelingen) og repræsenteret bl.a afdelingen ved idrætsforeningens 100 års jubilæum i 1988.
Jeg har, da min søn gik på Blistrup Skole/Gilbjergskolen, i et par perioder været medlem af skolebestyrelsen og bl.a været skolebestyrelsesformand.
Jeg sidder i dag i bestyrelsen for Vejby Borger- og Grundejerforening, suppleant i Vejby-Tisvilde Fjernvarme samt nyvalgt repræsentant i Vejby Lokalråd.
Vedr. det politiske – dem der kender mig privat ved, at jeg har min mening og jeg er ikke bange for at sige fra, hvis jeg synes der bør ændres i tingene.
Jeg har 2 ører/øjne og en mund og det vil sige, at jeg lytter til/holder øje med, hvad borgerne generelt ønsker for deres område og vil søge, at finde frem til en fornuftig løsning.
Min grundtanke om byrådet:
Jeg mener helt klart, at alle områder og sager under et byråd er vigtige og, at alle ender og kanter bør gå op i en højere enhed for borgernes skyld og for en velfungerende kommune – og som udgangspunkt et bredt samarbejde med andre partier og deres mærkesager giver de bedste resultater for borgerne.
Jeg mener, at man bør sidde i byrådet og træffer beslutninger og aftaler for borgernes skyld !!!
Du finder mig på stemmesedlen til det kommende kommunalvalg, som nr. 11 på Venstre Gribskovs kandidatliste.
Det Venstre du kender:
Venstre i Gribskov Byråd har klare pejlemærker for kommunens udvikling – bl.a mindre bureaukrati, stop gældsætning, større erhvervsvenlighed, gode rammevilkår for foreninger indenfor idræt og kultur.
Venstre Gribskov er altid klar til at tage et ansvar i byrådet og vil gerne samarbejde om brede løsninger.
Ordentlighed, troværdighed og seriøsitet er kerneværdier for Venstre – Venstre kæmper for frihed og fællesskab.
Det er en god indgangsvinkel og gode kerneværdier synes jeg – håber du synes det samme !!