Venstre Gribskovs kandidater til KV21

DEBAT: Vi mangler et stort indendørs legeland i Gribskov kommune

Del gerne på de sociale medier

Debatindlæg af Bill Kaae, byrådskandidat for Venstre Gribskov til KV21:

Når jeg tænker tilbage på tiden, da min søn ikke var så gammel og en udflugtstur stod på dagens program. F.eks til et indendørs legeland, der kunne jeg godt have tænkt mig et lokalt sted her i Gribskov kommune, så man ikke skulle til hovedstaden, eller for den sags skyld helt til det kendte legelandssted “Monky Tonky Land” i Lalandia ved Rødby.

Nu er min søn efterhånden en stor og myndig ung mand, og jeg er sikker på, at han ikke gider bruge tid i et legeland sammen med sin farmand. Men vil man sin kommune det bedste og de oplevelsesmuligheder, der tilbydes til borgerne, turisterne eller gæster, så bør man tænke som jeg gjorde dengang: “Bare vi dog have et sted lokalt her i kommunen, hvor man evt. kunne mødes med andre og ens barn/børn kunne lege og hygge sig i fælles aktivitet og forældrene evt. kunne nyde en kop kaffe imens”.

Vi bør have sådan et stort indendørs legeland lokalt i vores skønne kommune, både for vores borgere men tillige, som et trækplaster for vores mange sommerhusejer og turister, der kommer til vores område !!

Vi mangler sådan et sted – et stort indendørs legeland/legeplads, der måske tillige kunne tilbyde legeaktiviteter udendørs, som et plus i projektet.

Jeg er byrådskandidat, og sådan et skønt “legeland/legeplads” i en eller anden form, vil jeg på børnenes vegne ønske, at vi kan få etableret i vores kommune. Jeg mener, at vi som kommune overhoved ikke kan undvære sådan et sted for nuværende og kommende børnefamilier og bedsteforældrene, der lige kan “låne” børnebørnene i et par timer. Bare se hvor mange, der kommer forbi og hygger sig ved legepladsen omkring havnen i Gilleleje.

Den livsglæde, som sådan et stort indendørs legeprojekt vil give for flere generationer, er givet rigtigt godt ud contra de midler det evt. koster at få etableret, enten kommunalt eller i privat regi. Vi snakker jo også jobmuligheder !!

Sæt dit kryds med Bill Kaae og jeg vil gøre mit til, at det sker !!

Bill Kaae

Byrådskandidat

Venstre Gribskov

Bill Kaae (Pressefoto)

www.billkaae.dk

Om Bill Kaae